“Mor, det er snart jul…”
Bevar roen!
– sagde jeg til mig selv, da min søn på 6 år for nok 10. dag i træk, oplyste mig om at det snart er jul.
Arh, det er måske lige tidlig nok, men han har jo ret. Vi har prøvet det før, pludselig vågner vi op en dag, og så er det dæl-onden-lyneme blevet 1. december IGEN!
Jeg elsker julen:
Julepynt, julemad, hygge med familien, sjove fester med kolleger/venner og sidst men ikke mindst GAVER… – især kalendergaver i alverdens afstøbninger. Mine egne børns pakkekalendere plejer jeg at få styr på i løbet af året, og er senest færdig i oktober. Bare ikke lige år…, “jeg er jo ved at starte et firma for pokker!”. Jeg har da virkelig ikke tid til at gå rundt og købe 48 smådimser, som der alligevel ikke er nogen der bruger til noget. Måske det bare skal være en adventskalender i år?
Og måske er der andre, som også har travlt og kunne tænke sig lidt hjælp…?
Derfor leger jeg med tanken om, at lave en BebéLUX pakkekalender.
Hvad siger I? Kunne det ikke være kanon fedt, at aflevere en adventskalender hos veninden, smukt pakket ind – og bare vide den er fyldt med kvalitet og skønne overraskelser? – eller endnu bedre, købe en kalender til dig selv… Øh, ja altså til din baby (for det er jo dem det handler om, ik?) Men det gør jo ikke noget, at mor også bliver rigtig glad for gaverne 🙂
Hvad har du brug for?
Fortæl mig hvad du synes om idéen, og husk at guldkorn som altid modtages med kyshånd.
Spred budskabet, og kommentér gerne inde på IG eller send mig en direkte besked.
Link til opslag på IG: www.instagram.com/p/BZgSAlKABd2